Lad os bare se det i øjnene!
Bilen er – og – bliver endnu mere i fremtiden – en meget vigtig transportform for os alle. Bilkørsel er en færdighed, som mange mennesker gør brug af hver eneste dag, og det kræver både uddannelse og erfaring.
Vi kan alle – kørelærere, elever og forældre – gøre meget for, at vi i fremtiden får veluddannede bilister, der har glæden, sikkerheden og trygheden ved at køre bil.
Og det får man bedst ved at investere i en køreuddannelse frem for et lynhurtigt bilkursus.
Færdselsstyrelsen har udarbejdet en undervisningsplan (UV planen), som alle er nødt til at rette sig efter, hvis man vil have kørekort.
Hvis du er interesseret, kan du læse på denne side hvad der kræves for at få et kørekort.
Førstegangselever
- 29 lektioner i teorilokale
- 24 lektioner i praktik, fordelt sådan:
- 4 lektioner på manøvrebane
- 16 lektioner på vej
- 4 lektioner på køreteknisk anlæg
Efter kørselsforbud
- 8 lektioner i teorilokale
- 8 lektioner i praktik
Obligatorisk lektionsplan
Der skal udarbejdes en lektionsplan i to eksemplarer. Et elev- og et lærereksemplar.
Lærereksemplaret skal du altid medbringe ved undervisning, og den relevante lektion underskrives af både lærer og elev. Din lektionsplan skal gøre det muligt for dig at sikre, at du får den uddannelse, du har krav på, men også pligt til at gennemføre. Lektionsplanens afsnitsopdeling skal følges, det vil sige, at man i princippet gennemfører en lektion om et emne i teorilokalet, og efterfølgende øver samme emne i praktik.
Det er en god pædagogisk måde at gennemføre undervisning/indlæring på. Nogle vil mene, at UV planen er for stiv. Det er den måske også, men sådan er den, og det er vi nødt til at rette os efter.
Her i køreskolen prioriterer jeg UV planen højt, og det gør jeg, fordi jeg ved, at den sikrer, at du får lært det, du skal kunne for at begå dig i den stadigt stigende trafik.
Jeg ser frem til at lære dig at kende i Køreskolen 2 x Klinggaard.
… hvis erfaring og omhu betyder noget for dig.